Om MENA Netværket

MENA Netværket er et fagligt netværk af danske organisationer og institutioner der arbejder med partnerskabsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika (MENA). Formålet med MENA Netværket er at styrke danske organisationers vidensdeling og kompetencer vedrørende de særlige forhold, der gælder i Mellemøsten/Nordafrika, for derved at styrke kvaliteten af den danske indsats i regionen. Netværket har 32 medlemmer der dækker alt fra store professionelle organisationer og institutioner til små foreninger drevet af frivillige.

MENA Netværkets historie

Siden 2003 har Danmark styrket forbindelserne til Mellemøsten og Nordafrika via politiske kontakter, åbning af nye ambassader og støtte kanaliseret gennem Det Arabiske Initiativ og erhvervssamarbejde. En lang række danske NGOer har støttet op om denne satsning og er gået ind i et folkeligt samarbejde med civilsamfundsorganisationer i regionen – for fleres vedkommende for første gang. MENA regionen var dermed ved MENA Netværkets start i 2009 en ny region for en del organisationer og denne nye kontekst og nye samarbejdspartnere skabte et behov for en bedre forståelse af konteksten og nye metoder og tilgange til arbejdet.

På den baggrund mødtes 14 af de væsentligste NGO’er, der beskæftiger sig med Mellemøsten i slutningen af 2008, for at diskutere behovet for et egentlig fagligt netværk til at hjælpe med at styrke danske organisationers arbejde i regionen. Det resulterede i marts 2009 i tilblivelsen af MENA Netværket med en bevilling fra Projektrådgivningens Mini-netværkspulje. I perioden 2010-2013 er MENA Netværket finansieret af NGO Forum. Netværket har sit sekretariat hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Læs mere om MENA Netværkets styregruppe

Se hvem der er medlemmer af Netværket

Læs mere om den aktuelle bevilling

MENA Netværkets sekretariat

MENA Netværket

c/o Mellemfolkeligt Samvirke

Fælledvej 12

2200 København N.

 

Netværkskoordinator

Sarah Gjerding

E-mail: sgj[at]ms.dk

Tlf. 77 31 00 60

 
Netværkskoordinator    Sarah Gjerding    Mail: sgj[at]ms.dk Phone +45 7731 0060    Fælledvej 12    2200 Copenhagen N, Denmark